Artikel
Skaber sammenhæng mellem mennesker og kunstig intelligens
Artikel
Artikel
Artikel
Startupvirksomheden Cerebriu arbejder med at udvikle kunstig intelligens til brug ved fx hjernescanninger i sundhedsvæsnet. Teknologien hjælper radiologer med hurtigt at sortere i store mængder data, genkende mønstre og komme med bud på videre behandlingsforløb. Til gavn for fremtidens patienter.
− Der er alt, alt for meget data i forhold til, hvor få radiologer der er, som har tid til at aflæse det. Vores software kan være en stor hjælp til at give dem et bedre og mere effektivt workflow, siger projektleder Maria Bach Nielsen.
Som projektleder arbejder Maria Bach Nielsen til daglig tæt sammen med sygehusradiologer, radiografer og andre klinikere, men også ingeniører, kodere og forretningsfolk.
Før hun blev projektleder, var hun ansat som en all-round konsulent, og hun er stadig tilknyttet en lang række forskellige processer i Cerebriu. Som teknoantropolog hjælper hun bl.a. udviklerne med at lave produkttest, ligesom hun er ansvarlig for virksomhedens kvalitative analyse.
− Det er et specielt arbejdsmiljø at være i. Jeg arbejder med folk med mange forskellige baggrunde. Her er alt fra humanister som teknoantropologer til hardcore ingeniører, udviklere, der arbejder med kode og maskinlæring, forretningsudviklere og folk fra den medicinske verden. Det er ligesom en trykkoger af inspiration, siger hun.
Matthew Liptrot, der er chef for clinical operations hos Cerebriu, er særdeles tilfreds med sin teknoantropologiske projektleder:
For Maria Bach Nielsen er der tale om et drømmejob. Projektlederstillingen i den dynamiske, nystartede virksomhed ligger for hende naturligt i forlængelse af det, hun har arbejdet hen mod på studiet.
− Måske fordi det ligger meget i tråd med hele Aalborg Universitets tilgang med problembaseret læring. Vi bliver jo gearet til startuplivet og innovationsmiljøet, så når vi ender sådan et sted, føler vi os hjemme, siger hun.