Spring til indhold
ForsideUddannelseKandidater fra TECH

Artikel

Sikrer bæredygtighed i fremtidens transport

Margo Fredericks er klima- og miljøkonsulent i Metroselskabet i København. Hun arbejder bl.a. med klimasikring samt reduktion og genanvendelse af byggeaffald. Og så er hun med at sikre, at bæredygtighedsindsatsen gennemstrømmer hele virksomheden

Artikel

Sikrer bæredygtighed i fremtidens transport

Margo Fredericks er klima- og miljøkonsulent i Metroselskabet i København. Hun arbejder bl.a. med klimasikring samt reduktion og genanvendelse af byggeaffald. Og så er hun med at sikre, at bæredygtighedsindsatsen gennemstrømmer hele virksomheden

Metroselskabet står for fremtidens transport i København, bl.a. anlæg af nye metrolinjer og vedligeholdelse af de eksisterede. Margo Fredericks, som er civilingeniør i bæredygtig byudvikling, udgør sammen med tre kolleger det grønne udviklingsteam i selskabets Plan- og Udviklingsafdeling.

− Bæredygtig byudvikling er rettet mod byens systemer, og hvordan de hænger sammen. Man opererer med fire kategorier: Energi, vand, transport/mobilitet og affald. Og jeg er så heldig at arbejde med alle fire, siger hun.

Bæredygtige design, genanvendelse og klimasikring 

Vigtige opgaver for Margo Fredericks og hendes kolleger er at se på, om byggeaffald fra metrobyggeriet kan reduceres eller evt. genanvendes direkte på pladsen. På det område fik hun i løbet af sin uddannelse en bred viden, som er nyttig til rådgivning af Metroselskabets jurister om bæredygtighedsaspektet i forbindelse med udformning af udbudsmateriale.

Desuden skal de design, der anvendes, løbende vurderes, så man sikrer et optimalt materialeforbrug og den mindst ressourcekrævende udformning af stationerne:

− Tingene udvikler sig hele tiden. Fx var ventilationssystemerne i vores første metrobyggeri meget større end de er nu, så vi skal ikke bare sige: ”Alt fungerer godt, så vi bygger præcis på samme måde,” forklarer hun.

Et andet fokusområde er sikring af metrostationerne mod oversvømmelse i tilfælde af stormflod og ekstrem regn. Her tager hun udgangspunkt i beregninger fra et rådgivende ingeniørfirma, der vurderer, hvordan udviklingen i klimaet påvirker forekomsten af ekstreme regn- og stormflodshændelser i de næste 50 eller 100 år, og følger med, i hvordan prognoserne påvirker risikobilledet for København og metroen.

Faglig indsigt og forståelse 

Teamleader Matilde Mostrup er rigtig glad for at fået Margo Fredericks med på holdet:

Margo kommer med en faglig indsigt og forståelse for nogle af de vigtigste aspekter af vores arbejde: bæredygtighed i design, klimatilpasning, og hvordan metroen bidrager til byen. Det er en meget relevant kombination for de udfordringer, som metroen skal kunne svare på i dag og endnu mere i fremtiden. Med sin uddannelsesbaggrund har hun bidraget fra første arbejdsdag.

Matilde Mostrup, Teamleader