Af Nina Hermansen

Alt for ofte ender borgere, der modtager hjemmehjælp, på sygehuset på grund tilstande, der kunne have været forebygget. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Det udgør ikke alene et problem for den enkelte, men presser også et i forvejen trængt sundhedsvæsen.

Hjørring Kommune har i flere år arbejdet med at udnytte teknologi til at forbedre velfærden i hjemmeplejen. Seneste har man lanceret et system, der kan hjælpe med at identificere borgere med størst risiko for at blive indlagt og på den baggrund igangsætte forebyggende behandling. Systemet er udviklet i samarbejde med softwarevirksomheden HUGIN EXPERT, der er et spin-out fra Aalborg Universitet.

- Som kommune har vi masser af data i vores omsorgssystem, men det har været umuligt for den enkelte ansatte med skiftende arbejdstider at spotte løbende forværring hos borgeren. Derfor har vi ønsket at udvikle et system, der kan hjælpe os med at sætte ind med en tidlig indsats, forklarer Heidi Lynge Løvschall, afdelingsleder i Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen i Hjørring Kommune.

 - Hvis vi kan forhindre, at en borger får følgevirkninger af en urinvejsinfektion og dermed f.eks. undgå at vedkommende bliver forvirret og falder, vil det være en stor gevinst – både for den enkelte, men også økonomisk.

Bruger eksisterende data

Derfor greb kommunen chancen, da muligheden for at arbejde sammen med HUGIN EXPERT opstod. Virksomheden er ledet af Anders Læsø Madsen, der er tilknyttet Institut for Datalogi på Aalborg Universitet som såkaldt 20%-professor, og sammen med lektor Kristian G. Olesen har han i en årrække arbejdet med praktisk anvendelse af såkaldte Bayesianske netværk, hvor man beregner sandsynligheder baseret på store datamængder.

- Når borgere modtager hjemmehjælp, er der krav om, at de ansatte dokumenterer besøgene. Vores system bruger den eksisterende data og benytter Natural Language Processing (NLP)-teknikker til at kortlægge bl.a. forekomsten af specifikke ord i de ansattes fritekst. Det kan være ord som ”urinvejsinfektion”, ”konfus” eller ”appetit”. De er nøje udvalgt i samarbejde med fagpersonalet i kommunen, fortæller Anders Læsø Madsen.

Derudover har datalogerne lavet en analyse af historisk data og trukket ord ud, der statistisk set er brugt i sammenhænge, hvor en borger efterfølgende er kommet på hospitalet. På den baggrund udarbejder systemet en liste over alle borgere sorteret efter risiko for indlæggelse. To gange om ugen gennemgår sygeplejersker fra kommunen listen og sikrer, at der enten er iværksat en indsats, eller at det bliver gjort hurtigst muligt.

- Det er vigtigt at forstå, at selve systemet ikke træffer beslutninger. Det lader vi sygeplejerskerne om. Vi leverer kun beslutningsstøtte, siger Anders Læsø Madsen.

Dokumentation giver mening

I en evalueringsperiode på 16 uger vurderede sygeplejerskerne fra Hjørring Kommune, at systemet har identificeret syv borgere, som de ikke ville have opdaget uden systemet. Disse borgere ville højst sandsynligt være blevet indlagt. Heidi Lynge Løvschall forklarer:

- Det er sjældent godt for en ældre borger at blive indlagt og ligge i sengen i længere tid. Det er langt bedre, hvis vi kan tage hånd om situationen, før den udvikler sig. Det er samspillet mellem systemet og sygeplejerskerne, der er styrken i det her, og for mig at se er det et eksempel på, hvad vi kan opnå, når virksomheder, vidensinstitutioner og den kommunale sektor arbejder tæt sammen.

Hun tilføjer, at det også har været en ekstra bonus, at personalet i hjemmeplejen har været meget positive:
- De oplever, at det faktisk giver mening, at de skal dokumentere ting. At det ikke er nytteløst papirarbejde. 

Det glæder også folkene bag, at forskningsresultater kan gøre gavn uden for universitetets mure:

 - Det er fantastisk, at vi kan bidrage til at udnytte eksisterende data og hjælpe med at skabe værdi. Vi er allerede i gang med at hjælpe nye kommuner med at implementere systemet og opnå lignende resultater, siger Anders Læsø Madsen.