Forskningsgruppe
Service Design Lab
Forskningsgruppe
Service Design Lab
Forskning
Forskningsområder
Forskningsgruppen er et aktivt forskningslaboratorium placeret i København, og de studerer, tester og bruger service design. Forskningsgruppen tror på, at service design kan understøtte en undersøgende og kreativ tilgang til at løse sociale og samfundsmæssige udfordringer. Deres primære forskningsområder er service design management og strategi, samfundsmæssigt design og datadrevet servicedesign.
Forskningsgruppens beskæftigelser
- Udgiver højtprofilerede akademiske publikationer inden for forskellige områder af servicedesign.
- Arbejder med forskningsprojekter i stor og lille skala, hvor servicedesign fremmer og understøtter samarbejdet mellem forskellige partnere.
- Er værter for fokuserede initiativer såsom OpenDataLab, der udforsker potentialet i big data og open data inden for service design.
- Bidrager til akademisk forskning ved at med-udgive papers, artikler og bøger sammen med forskerkolleger over hele verden.
- Støtter skabelsen af et community og et netværk bestående af aktører, der er interesserede i service design, både i København og i hele Danmark. Det gør vi bl.a. gennem uddannelse, forskningsprojekter, Service Design Talks, praktikophold og alumne-netværk.
Uddannelse
Studierelaterede aktiviteter
Forskningsgruppen er tilknyttet en af de ældste og mest respekterede kandidatuddannelser inden for service design, som er stærkt forankret i en forskningsmæssig tilgang.
Forskerne i Service Design Lab underviser og vejleder studerende på kandidatuddannelsen inden for deres ekspertiseområder.
Samarbejde
Forskningsgruppens målgruppe
Den forskning, der udføres i Service Design Lab, kan bruges og støtte udviklingen af både store og små private og offentlige virksomheder, organisationer, institutioner, myndigheder og mange flere, der arbejder med og for mennesker.
Forskningsgruppen arbejder tværfagligt og har derfor samarbejde med fagfolk inden for discipliner såsom teknologi, psykologi, kommunikation, ledelse, innovation, socialt arbejde mm.
Eksterne partnere
Service Design Lab samarbejder med mange forskellige partnere, bl.a. Rockwoolfonden, Rigshospitalet, Københavns Politi, Danske Bank og Bang&Olufsen.
Læs om flere forskningsgrupper
På fakultetet har vi mere end 30 forskningsgrupper og -sektioner med internationalt anerkendte forskere, som arbejder inden for områderne: planlægning, digitalisering, autonome systemer, kommunikation og human touch.