Forskningsgruppe
CMI - communication, media & information technologies
Forskningsgruppe
CMI - communication, media & information technologies
Forskning
CMI beskæftiger sig hovedsageligt med at udvikle IKT-infrastrukturer og -løsninger, der er socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.
Sektionen har særligt fokus på nye cloud/edge-arkitekturer, cybersikkerhed og tillid, brugervenlighed, brugerbeskyttelse, mediekonvergens samt nye forretningsmodeller.
Forskningens anvendelse
Forskningsresultaterne anvendes af virksomheder, der udvikler, tilbyder og implementerer IKT-løsninger samt offentlige myndigheder, der regulerer markedsmæssig og social udvikling. Vigtige områder er cloud, IoT (Internet of Things) og cybersikkerhed.
Sektionen forsker desuden i medieplatforme, digitale services på tværs af grænser og regulering af medie og telekommunikation.
Samarbejde
CMIs forskning er særligt relevant for industrier, der udvikler nye teknologier, virksomheder og slutbrugere, der anvender teknologier og institutioner, der har ansvar for teknologiudvikling.
Eksterne samarbejdspartnere
CMI samarbejder med virksomheder, der udvikler og implementerer
IKT-løsninger, fx TDC, Motorola, Microsoft, Media at hand og Bluetown. CMI samarbejder også med offentlige myndigheder, der regulerer og etablerer rammevilkårene for markedsudvikling.
Derudover har CMI nære bilaterale samarbejder med danske og udenlandske universiteter og deltager i internationale forskningsnetværk og konferenceorganisationer.
Projekter
DIGINNO
Dette projekt ser nærmere på industriel brug af avancerede IKT-løsninger i Østersøregionen, inklusiv digital regeringsførelse på tværs af grænser.
CAMMP
Converged Advanced Mobile Media Platforms er et projekt, der har bidraget til udviklingen af nye forskningsområder hos CMI og en startup, der udvikler nye medieplatforme.
ERASMUS +
CMI er involveret i en række ERASMUS+ projekter, der fokuserer på forskning i undervisningsaktiviteter og -metoder.
Læs om flere forskningsgrupper
På fakultetet har vi mere end 30 forskningsgrupper og -sektioner med internationalt anerkendte forskere, som arbejder inden for områderne: planlægning, digitalisering, autonome systemer, kommunikation og human touch.