Forskningsgruppe
Bæredygtig energiplanlægning
Forskningsgruppe
Bæredygtig energiplanlægning
Forskning
Forskningsområder
Forskningsgruppen ser på, hvordan vi som samfund kan udvikle og implementere bæredygtige energiløsninger.
Hvilke tekniske muligheder har vi, og hvordan kan vi sætte dem sammen, så de bliver økonomisk mulige? Hvordan sikrer vi arbejdspladser, betalingsbalance, miljø og vækst? Og hvordan kan vi som samfund organisere os og gennemføre disse løsninger?
Resultaterne viser bl.a.:
- Hvordan Danmark rent teknisk kan være baseret på 100 procent vedvarende og bæredygtig energi
- Hvordan man i en samfundsøkonomisk vurdering kan medregne arbejdspladser, betalingsbalance og økonomisk udvikling af lokalområder
- Hvad Aalborg kan gøre for at blive del af den grønne omstilling og passe ind med resten af verden
- Hvordan ejerskab og markedsvilkår påvirker implementeringer
- Hvilken rolle specifikke teknologier som fx elektrolyse og fjernvarme spiller i fremtidens energisystemer
Samarbejde
Forskningens målgruppe
Forskningen har fokus på samfundet som helhed: borgere og forbrugere,
politikere og forvaltning, industri, produktionsvirksomheder og NGOer.
Eksterne partnere
- Produktionsvirksomheder som Danfoss, Logstor, Topsoe, DESMI, EMD og mange andre samt forsyningsvirksomheder som Aalborg Forsyning, HMN m.fl.
- Myndigheder som fx EU-kommissionen, Energistyrelsen, Energinet, Frederikshavn Kommune mfl.
- Organisationer som Samsø Energiakademi, Euroheat & Power, UNDP, politiske partier mv.
Nøgleprojekter
Gennem mange år har gruppen været involveret i at udarbejde en række alternative energistrategier - fra den første danske alternative energiplan i 1976 til IDAs smarte energiplan i 2015 og fremefter.
CEESA
I CEESA-projektet fra 2011 udviklede gruppen konceptet ’smarte energisystemer’.
4DH
I 4DH-projektet fra 2012-2017 udviklede og promoverede gruppen fjerdegenerations fjernvarmekonceptet og påvirkede hermed bl.a. EUs strategi for opvarmning og køling.
Kontakt
Læs om flere forskningsgrupper
På fakultetet har vi mere end 30 forskningsgrupper og -sektioner med internationalt anerkendte forskere, som arbejder inden for områderne: planlægning, digitalisering, autonome systemer, kommunikation og human touch.